Bækkenbundsworkshop
28 februar 2027 •
12:30 - 14:30
Beskrivelse
Inkontinens, ufrivillig tarmluft eller afføring, gener af nedsunkne underlivsorganer og smerter under sex. Vi maler fanden på væggen, for det er ikke sjovt at have en slap bækkenbund. Mange kvinder oplever faktisk disse gener efter graviditet og fødsel og i forbindelse med overgangsalderen. Derfor sætter vi nu fokus på træning af bækkenbunden i en workshop på 3 timer, som vi holder i samarbejde med Bettina Juel, der er Urogynækologisk fysioterapeut med speciale i bækkenbunden.
På workshoppen vil du lære om bækkenbundens anatomi, og vi skal helt konkret træne bækkenbunden – blandt andet gennem korrekt udførte knibeøvelser. Derudover skal vi selvfølgelig også lave yoga med fokus på bækkenbunden.
Undervejs i workshoppen vil der være lidt at drikke og snacks. Der er mulighed for at dyppe i iskold pool og komme i sauna efterfølgende.
Vi glæder os til at se dig.
Kærlig hilsen
Bettina, Heidi og Hanne 🫶🏽