Mini Yin Yoga Nidra og akupunktur retreat
12 december 2021 •
14:00 - 16:30
Beskrivelse
Mini Yin Yoga Nidra og akupunktur retreat for indre ro og velvære
D. 12. december 2021 kl. 14-16.30
Kom og vær med til en afslappende eftermiddag med fokus på at komme helt ned i gear og slippe stress og spændinger i krop og sind.
Vi starter med øre-akupunktur, hvor du får 5 akupunktur nåle i hvert øre. Nålene skal sidde i ca. 45 min og imens kan du sidde eller ligge og slappe af til blid musik og nyde en kop the eller vand.
5 punkts øreakupunktur virker beroligende og har en positiv effekt på stress, tankemylder og søvnproblemer. Der benyttes selvfølgelig kun sterile engangsnåle.
Efter akupunkturen fortsætter vi med 1,5 times Yin Yoga inkl. Yoga Nidra.
Yin Yoga er en beroligende og meditativ praksis, som består af lange blide bindevævsstræk. Hver stilling holdes i 3-5 min, og der er god tid til at justere hver stilling, så den passer til netop din krop.
De fleste stillinger foregår siddende eller liggende. Yin Yoga virker beroligende på nervesystemet og virker derfor afstressende.
Yoga Nidra kan oversættes til yogiens søvn. Det er en stilleliggende praksis, hvor du bliver guidet ind i en dyb meditativ tilstand.
Fordelene ved Yoga Nidra er mange:
• Reducerer stress
• Giver mere energi og større overskud
• Reducerer fysiske og mentale spændinger
• Giver bedre søvn
• Styrker immunforsvaret
Nyd et par timer med fokus på mig-tid og indre ro.
Kom i behageligt tøj du kan bevæge dig. Tag gerne ekstra strømper og en trøje med til afspændingen. Der er yogamåtter, klodser, øjenpuder og tæpper, men du er også velkommen til at tage dit eget udstyr med.
Kun 6 pladser.
Pris 395 kr.
Tilmelding og betaling via Momoyoga
Hilsen Tine - Sygeplejerske, Akupunktør og Yogalærer
Ved yderligere spørgsmål, så kontakt Tune Fysioterapi på mail@tunefysioterapi.dk