Om Santosha Yoga

Jeg hedder Mynte Søndergaard og jeg er en taknemmelig yogaunderviser og omsorgsjunkie.

Min sådan rigtige oplevelse med yoga var at få en slank muskuløs yoga krop, og få ro på i en travl hverdag. Jeg opdagede hurtigt hvad yoga også kunne, jeg fandt ud af at det ikke handlede om at kunne nå sine tæer, men mere om det man lære på vejen derned, og lige så stille sneg yoga sig langsomt ind i mit hjerte, hvor det er kommet for at blive.

jeg er indehaver af Santosha yoga og underviser på alle hold. Jeg er uddannet og certificeret yoga lærer RYT 200 hos Kula Yoga, ved Vicky Olivia og underviser Stine Brink. Godkendt og registreret af Yoga Alliance Foundation. Jeg indberetter alle mine lærertimer hos Yoga Alliance Foundation, da jeg gerne vil opretholde en høj standard for min undervisning

Jeg arbejder altid ud fra et tema, og undervisningen er meget personlig og nærværende.

Der arbejdes med hands on, hvis du tillader det. Det er en frivillig guide til dig, så stillingerne udføres sikkert og på den rigtige måde. Undervisningen er udfordrende, meningsfuld, og du bliver holdt kærligt i hånden hele vejen.

Lad mig vise dig hvordan du kan slippe spændinger i din krop og kombinere det med ro, samtidig med at du får kontakt til dig selv.

Når du kommer regelmæssigt på yogamåtten, vil din krop automatisk guide dig i retning af, hvad du har brug for.

"Alle praktisere yoga med et formål"

Namasté
Mynte